Mini FJAS, FJAS og FJ Showband

(FJAS = Fjerritslev Aspirant Showband)

Vil du lære at spille på et blæseinstrument, eller har du allerede været med i Fjerritslev Skoleband og gerne vil spille mere, så se her! FJ Showband er et fedt band, der holder til i dramasalen på Fjerritslev Skole og er for unge, der har spillet lidt i forvejen.

Mini FJAS - 2. - 3. klasse
Mini FJAS er et begynderorkester, hvor du kan starte med at lære at spille på enten trompet, trækbasun, baryton, klarinet eller saxofon. Sammen lærer vi de første toner, noder og melodier, imens vi har det sjovt. Når du bliver rigtig god, så kan du rykke op i FJAS.

FJAS fra 4. klasse
FJAS er for alle der allerede har spillet i Fjerritslev Skoleband og som kan de første toner og melodier. Her vil vi øve endnu mere med kammeraterne på samme niveau. Vi kommer til at spille lidt sammen med FJ Showband og tager ud og spiller koncerter. Når du bliver endnu bedre på dit instrument, så kan du rykke op i FJ Showband.

FJ Showband (de øvede)
Showbandet er sidste station, når du har fået godt styr på dit instrument. Showbandet deltager i flere forskellige arrangementer og koncerter (Vi har f.eks. spillet til åbningen af Djurs Sommerland, spillet på plænen i TIVOLI i Kbh., karneval i Aabybro osv. Vi samarbejder med andre orkestre i Nordjylland, som vi spiller og øver sammen med. Når man spiller i Showbandet, kan instrumentalundervisning desuden tilvælges til en favorabel pris.

Blæsergruppen består af f.eks. trompet, trækbasun baryton, klarinet eller saxofon, og andre blæseinstrumenter er også velkommen.

Rytmegruppen består af trommesæt, slagtøj, bas, guitar, klaver/keyboard mm. Spiller du et andet instrument og gerne vil være med, så kontakt os og vi finder en løsning.

Hvad vi spiller
Vi spiller alle genrer som populærmusik, filmmusik, memes, rock, klassisk, swing mm. Det er medlemmerne i samarbejde med instruktørerne, der vælger musikken. Vi laver ofte små sjove skæve indslag, som gør det ekstra underholdende, både for publikum og os selv.
Titler pt. Pirates off the Caribbian, Dance Monkey, Coffin Dance, Ode to Joy, Olsen banden og mange flere.

Aktiviteter
FJ Showband har, udover vores ugentlige torsdags øvning, koncerter, sociale aktiviteter og ekstra øvedage med pizza. Som et eksempel spillede vi i 2022 på Plænen i Tivoli i København for mange tusind publikummer. Vi har samarbejde med andre orkestre i andre kommuner og vi vægter det sociale højt.

Skal du være med?
Hvis du spiller på nogle af de nævnte instrumenter (blæsergruppen og rytmegruppen)  og har styr på det grundlæggende og evt. går til undervisning, så kan du være med. Tag fat i en af vores instruktører, så vi kan få en snak om dit niveau og om hvordan du kan få den bedste start.

HJÆLP! Jeg kan ikke spille på et instrument!
Bare helt rolig, vores to blæse instruktører står klar til at give dig undervisning og hjælper dig op til et niveau, hvor du kan blive medlem af Showbandet. Kontakt vores instruktører og få vejledning til din karriere i Showbandet og musiklivet.

Blæserkoordinator / messinginstruktør
Mogens Jensen: 26 80 72 77

Træblæseinstruktør
Jeanett Riberholt: 40 98 34 74


Pris:

Fuld pris, KulturskolenInstrument-lejeElevpris Showband
(inkl. 50 % rabat)
3 rater á
Showband, Mini FJAS & FJAS kr.           900,00 kr.     900,00 kr.         1.800,00
 kr.           900,00
 kr.          300,00
Holduv. 10 min/elev + Showband kr.     1.818,00 kr.     900,00 kr.        2.718,00
 kr.       1.359,00
 kr.          453,00
Holduv. 15 min/elev + Showband
 kr.       2.502,00 kr.     900,00 kr.         3.402,00
 kr.        1.701,00
 kr.          567,00
solo 20 min + Showband kr.       3.186,00 kr.    900,00 kr.         4.086,00
 kr.        2.043,00
 kr.          681,00
solo 25 min + Showband kr.       3.870,00 kr.     900,00 kr.         4.770,00
 kr.        2.385,00
 kr.          795,00